Indlæser Begivenheder

Cathrine Legardh Trio

Café K

Her er en enestående mulighed for at høre jazzsangerinden Cathrine Legardh i selskab med sine faste musikanter – nemlig pianisten Jacob Christoffersen og bassisten Jesper Thorn.

Det bliver en inderlig, varm og sprudlende koncert – på klingende nordisk (læs; svensk og dansk) samt engelsk, hvor Legardh fortolker et udpluk af de sange, hun holder allermest af. Der vil være musik af både ældre og nyere dato i grænselandet mellem jazz og viser – foruden et udpluk af Legardhs egne kompositioner bl.a. fra hendes seneste album ’Stilhed & Storm’.

Herudover kan man forvente at høre en lille håndfuld tonesatte digte af hhv. Tove Ditlevsen og Tove Jansson samt de uundgårelige Monica Zetterlund-klassikere. Velkommen til en musikalsk stund, hvor alt kan ske!

Line-up:
Cathrine Legardh
Jacob Christoffersen
Jesper Thorn