Indlæser Begivenheder

Doky Brothers Trio/Geoff Keezer Trio – Dobbeltkoncert 19:00

Holbæk Jazzklub / Elværket store Sal

Doky Brothers Trio

Denne line-up bliver eksklusiv for kun Holbæk og bliver første og eneste Doky Brothers koncert noget sted i verden siden maj 2022.

Det skal det pointeres at den allerførste koncert på den allerførste Doky Brothers turné i forlængelse af udgivelsen af det allerførste Doky Brothers album på plademærket Blue Note, fandt sted på Holbæk Jazzklub i april 1996, så det er med stor glæde at de vender tilbage til Holbæk for at fejre jazzklubbens 70 års fødselsdag. De to Doky Brothers plader solgte efterfølgende begge Guld – and the rest is history. Doky brødrene er de suverænt mest internationalt anerkendte danske jazzmusikere i nyere tid.

 

Manu Katché er en af verdens mest prominente og virtuose trommeslagere. Han fik sit store gennembrud i 1986 med Peter Gabriel på den legendariske plade “So” (med megahits som “Sledgehammer” og duetten “Don’t Give Up” med Kate Bush) og har siden spillet med bl.a. Sting, Joni Mitchell og ikke mindst Jan Garbarek og har også udgivet plader i eget navn på plademærket ECM.

Line-up:
Niels Lan Doky
Chris Minh Doky
Manu Katché

Geoffrey Keezer Trio

Den fantastiske og i USA Grammy-vindende pianist Geoffrey Keezer er internationalt anerkendt for sin imponerende diskografi, unikke kompositioner og roste præstationer i en række forskellige konstellationer. Keezer har været en af frontfigurerne på New Yorks jazzklaverscene siden 1989, hvor han blev den sidste pianist med den legendariske Art Blakey og Jazz Messengers. Keezer har turneret og indspillet med Ray Brown, Roy Hargrove, Joshua Redman, Diana Krall, Art Farmer, Benny Golson, Barbara Hendricks, Wayne Shorter, Dianne Reeves, David Sanborn, Chris Botti, Sting, Joe Locke og Christian McBride.

Time Magazine skrev: “Geoffrey har mere end nok virtuositet og ren og skær musikalsk vid og intelligens til at væve alle hans tilsyneladende uensartede indflydelser til en original og overbevisende helhed”, og popikonet Sting sagde “I det univers af pianister, som jeg har blevet udsat for gennem årene, har Geoffrey vist sig at være ikke kun en fremragende tekniker og improvisator, men også ud over dette, en komponist og konceptualist som kan fastholde den overordnede linje og sangens DNA i alt, hvad han spiller. En musikers musiker.”

Billy Kilson er desværre syg og har meldt afbud. I stedet kommer:
Alvin Queen er en af de sidste tilbageværende mestre inden for ligefrem jazztrommespil. Med en karriere, der strækker sig over fem årtier, har han spillet med legender som Horace Silver, George Benson og Charles Tolliver, og i sidste ende cementeret sin arv som Oscar Petersons mangeårige trommeslager.

Dezron Douglas har bl.a. arbejdet med Ravi Coltrane, Beyoncé, Jackie McLean og Louis Hayes.

Line-up:
Geoff Keezer
Dezron Douglas
Alvin Queen