SØREN BAUN TRIO
Jazz- og soulkunstneren Søren Baun – også kendt som BAUN, er en ener på den danske musikscene.
Med sin varme, håndspillede lyd rækker han ud til alle, der længes efter musikalsk nærvær og ægthed i en digital tid.
Som sanger, pianist, fortolker og sangskriver skaber Søren Baun sin egen genrebrydende lyd inspireret af bl.a. Stevie Wonder og Herbie Hancock – et personligt miks af jazz, soul, R&B, brasil, pop og funk. Hans soulfulde stemme, stærke groove og sceniske nærvær har begejstret publikum fra Manhattan og Madrid til Kairo og København.
I tæt samspil med sine to faste medspillere i særklasse bassist Morten Ankarfeldt og trommeslager Andreas
Svendsen leverer Søren Baun opløftende og dragende koncerter med stor variation – iørefaldende melodier, drømmende harmonier, livsbekræftende tekster og grooves der går i kroppen. Trioen vil denne eftermiddag præsentere et eksklusivt repertoire bestående af personlige fortolkninger af udvalgte jazzklassikere og evergreens samt Søren Bauns egne sange.
I 2024 udgav Søren Baun sit upbeat soloalbum “Beginnings” under navnet BAUN. Med anmelderroser i Danmark og i udlandet, radio airplay på P5 og P8 samt i 15 andre lande, en plads på Amazons hitliste med kunstnere som Gregory Porter og José James, og cd’er til salg i Japan, er Søren Bauns musik på vej opad – også internationalt.
Glæd dig til en gennemmusikalsk og engagerende oplevelse, når Søren Baun præsenterer et eksklusivt repertoire med samspil i særklasse, legende ekvilibrisme og øjeblikke med plads til både eftertanke og fest.
LINEUP
Søren Baun (keys, sang)
Morten Ankarfeldt (bas)
Andreas Svendsen (trommer)
OMTALE
“Den soulfulde skandinav” […] Søren Baun skaber musik, der bygger bro mellem epoker og minder os om,
at inderlig, sjælfuld kunstnerisk udfoldelse er tidløs” – Andy Collins, Scandinavian Soul (SE)
”BAUNs album Beginnings er en game changer” – Notion Magazine (UK)
”Denne sanger bringer solen frem!” – DJ og radiovært Phil Horneman (NL)
”Om du er jazzelsker, soulentusiast eller et sted midt imellem, har Baun noget at byde på” – Ignite Magazine (UK)
BIO
Søren Baun er vokset op i en Københavner-lejlighed med klaver og EW&F, Steely Dan og The Beatles på pladespilleren. Som teenager faldt han for Stevie Wonder og Bill Withers og ikke mindst Miles Davis, Herbie Hancock og jazzens uendelige verden. I tyverne tog han en bachelor og kandidat som pianist på Rytmisk Musikkonservatorium. Søren Baun er kendt for sit arbejde som bandleder for ‘Acoustic Lounge’, hvor hans moderne jazzfortolkninger af tidløse klassikere af kunstnere så vidtrækkende som Jobim, Sting, Cole Porter og Pharell har fået over 3 millioner streams. Derudover har han udgivet musik med Baun On Beatles, som sanger/topliner for Music for Dreams v. Kenneth Bager, arrangeret og turneret i et årti med vokaljazzensemblet Touché og arbejdet sammen med nogle af de fineste navne inden for dansk jazz, herunder Mathias Heise, Benjamin Koppel og Jakob Dinesen for blot at nævne nogle få.
LINKS
LIVE VIDEO: https://www.youtube.com/watch?v=-xu3yCzfQIU
LIVE VIDEO: https://www.youtube.com/watch?v=QHkz2W64dIU&t=63s
