Indlæser Begivenheder

Kira & Krokodillerne – Børnejazz

Æglageret

Oplev en farverig jazzfest for hele familien med Kira & Krokodillerne!
Kom med til en sjov og sanselig koncertoplevelse, hvor jazzmusikken får nyt liv i børnehøjde. Kira & Krokodillerne byder på livlige rytmer fra både nord og syd – alt sammen præsenteret i et legende, musikalsk univers fyldt med fantasi og improvisation.

Tag børn, forældre og bedsteforældre med til en formiddag fyldt med musikalsk glæde, hvor alle – store som små – kan mærke rytmerne, synge med og lade fødderne danse af sig selv. Her møder I smittende melodier, underfundige fortællinger og jazz, som I aldrig har hørt det før.

Hvem er Kira & Krokodillerne?
Bag mikrofonen står jazzsangerinden Kira Martini sammen med sit festlige krokodilleband. De skaber en levende og inkluderende koncert, hvor publikum bliver en del af oplevelsen. Kiras egne sange tager os med på rejser i fantasiens verden – med brasilianske rytmer, mærkelige væsner og hverdagens små vidundere.

“ Kira Martini er en blændende sangerinde, med et fantastisk varieret repertoire, og så kan hun i den grad komme i kontakt med børnene på en fuldkommen afslappet og naturlig måde.” – Niels Rasmussen, Gladsaxe Bladet

Line-up:
Kira Martini
Mads Søndergaard
Joel Illerhag
Morten Ærø