Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Mathias Heise Nordic Quartet

12 september | 15:00 - 17:00

185 DKK

Vidste du at pandekage landet Danmark har verdens bedste kromatiske ”mundharmonikanist”? Navnet er Mathias Heise, og der bliver flået i ham fra alle verdenshjørne, og nu har Holbæk Jazzklub været så heldig, at få fingre i ham og hans nordiske jazzlegekammerater.

I Danmark er Mathias Heise et velkendt navn, både på den unge jazzscene og den mere etablerede! Selv af det danske kongehus er Heise’s talent blevet anerkendt, og han har bl.a. modtaget Kronprinsparrets Stjernedryspris. På trods af hans unge alder, har han allerede spillet med en perlerække af den danske jazzscenes mest prominente musikere, bl.a. Danmarks Radios Big Band, Niels Lan Doky, Kirstin Korb m.fl. Derudover har han arbejdet tæt sammen med Bent Fabricius-Bjerre, indtil dennes død. Heises lyd passede perfekt ind i Fabricius-Bjerres filmiske kompositioner.

Norge har ikke hørt meget til ham, men det rådes der nu bod på. Med denne kvartet bliver pandekage landet forenet med den storslåede norske natur i en kvartet, som virkelig kan markere sig på den europæiske jazzscene.

I denne kvartet spiller Heise sammen med to af Norges bedste jazzmusikere: Pianisten Erlend Slettevoll og bassisten Steinar Raknes. Slettevoll har turnéret over hele verden, og har modtaget indtil flere norske Grammyer, kaldet ”Spillmannsprisen”. Bassisten Steinar Raknes har ligeledes turnéret over hele verden, og tager med sit imponerende basspil den nordiske bastradition til et nyt niveau. Sidste mand i denne kvartet er den danske trommeslager Anders Mogensen. Mogensen har spillet i mange år med Slettevoll i saxofonisten Petter Wettre’s quartet. Med næsten 30 år som professionel jazzmusiker har Mogensen modtaget grammy’er i Canada, Norge og Danmark, og er fast på turné med musikere som Jerry Bergonzi, Tim Hagans og Walt Weiskopf.

I front er, som sagt, den fantastiske unge kromatiske munnspiller Mathias Heise, flankeret af de to fantastiske musikere pianisten Erlend Slettevoll og bassisten Steinar Raknes. Som sidste mand i kvartetten er det den danske jazztrommeslager Anders Mogensen.

Line-up:
Mathias Heise (DK) – kromatisk mundharmonika
Erlend Slettevoll (N) – piano
Steinar Raknes (N) – bas
Anders Mogensen (DK) – trommer

Ved forevisning af billetten tilbyder Hotel Sidesporet 10% rabat på mad og drikke i forbindelse med koncerten.

Detaljer

Dato:
12 september
Tidspunkt:
15:00 - 17:00
Pris:
185 DKK
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, ,
Hjemmeside:
https://place2book.com/da/sw2/sales/9sw35nywrb

Arrangør

Holbæk Jazzklub
E-mail:
holjazz@gmail.com

Sted

Musikhus Elværket
Gasværksvej 9
Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Maps