Oplev fænomenet Terri Lyne Carrington — banebrydende trommeslager, producer, underviser og Grammy-vinder, hvis karriere begyndte som vidunderbarn i Boston. Hendes banebrydende projekter omfatter bl.a. det Grammy-vindende The Mosaic Project og Money Jungle: Provocative in Blue, hendes nyfortolkning af Ellington-klassikeren. Hun var desuden den første kvinde nogensinde til at vinde en amerikansk Grammy for Best Jazz Instrumental Album.
Carringtons fik sit tidlige gennembrud gennem samarbejder med legender som Wayne Shorter og Clark Terry, og sidenhen med Herbie Hancock, John Scofield, Dianne Reeves og David Sanborn. Hendes indflydelse på jazz’en rækker langt ud over live scenen: hun er grundlægger og kunstnerisk leder af Berklee Institute of Jazz and Gender Justice og leder både Berklee Beantown Jazz Festival og Detroits Carr Center. Hun bragte også sin ekspertise ud til et globalt publikum som musikkonsulent på Disney/Pixars anmelderroste film Soul, hvor hun var med til at forme den musikalske autenticitet i filmens jazzunivers.
Tre verdensklassemusikere på samme scene
Til Holbæk Jazz Festival står Carrington på scenen i et eksklusivt samarbejde med to fremragende musikere:
- Niels Lan Doky (DK) – piano
En af Danmarks internationalt mest anerkendte jazzpianister og komponister. - Felix Pastorius (US) – bas
Virtuos bassist og søn af legenden Jaco Pastorius, kendt for sin tekniske brillanthed og dybe musikalske sensibilitet.
Sammen bringer trioen en dynamik og musikalitet, der forener teknisk ekvilibrisme med stor emotionel kraft. Publikum kan forvente en koncertoplevelse, hvor tre distinkte musikere smelter sammen i et udtryk, der både hylder jazztraditionen og peger fremad.
Line-up:
Terri Lyne Carrington (US) – Trommer
Niels Lan Doky (DK) – Piano
Felix Pastorius (US) – Bas
