Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

The Ballroom Dance

17. november 2023 | 20:00 - 22:00

195 DKK

OBS: KONCERTSTART ÆNDRET TIL KL: 20:00

I 2019 gæstede Ballroom Big Band Holbæk Jazzklub. Vi syntes, at der blev danset for lidt til vores koncerter, og det gjorde BBB noget ved – så har du set ’Sygeplejeskolen’ og drømt dig hen til de tider, hvor man gik i den lokale jazzklub og fik en øl og dansede til jazzmusik, så har du nu muligheden igen. Holbæk Jazzklub er derfor stolte af at præsentere et af de lokale Big Bands – The Ballroom Big Band. Et 18 mands stort orkester, der har fundet sammen for at fuldføre orkestrets eneste mission: At få publikum op af stolene og ud på dansegulvet.

The Ballroom Big Band er IN THE MOOD, og under ledelse af dirigent Niels Oldin og med sangerinden Margit Haar i front, er de en fest på scenen. Her er tale om humørfyldt spilleglæde og gedigent musikalsk håndværk, formidlet af velspillende musikere og legeglade solister.

Bandet præsenterer et bredt udvalg af standard dansemelodier fra adskillige årtier og adskillige genrer. Udgangspunktet er den klassiske bigband-sound og besætning, baseret på Bigband-stilartens dyder, men aldeles uden dens dogmer. Rock, pop, salsa, funk og evergreens følges smukt med Goodman, Ellington og Basies’ klassiske hit.

Ballroom Big Band leverer swingende dansemusik, der blæses langt ud over scenekanten – Ballroom Bigband er IN THE MOOD.

Fordi det er fredag og man danser bedst på godt humør og fyldte maver, anbefales det, at man besøger en af Holbæks mange spisesteder inden. Så er bunden lagt, og The Ballroom Big Band skal nok sørge for ’desserten’ i form af velspillende dansemusik. Det er i Store Sal og gulvet er kridtet – det bliver en fest!

Detaljer

Dato:
17. november 2023
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
195 DKK
Begivenhed Kategorier:
, , ,
Begivenhed Tags:
, ,

Arrangør

Holbæk Jazzklub
Email
holjazz@gmail.com

Sted

Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal)
Gasværksvej 9
Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Maps