Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

WALLACE/WAMBERG

11 september | 15:00 - 17:00

195 DKK

Jazzduoen Wallace/Wamberg består af saxofonisten Oilly Wallace og guitaristen Johannes Wamberg. Deres første plade, “Easy Living” (2016), blev en af de mest spillede plader på P8. De har lige udgivet deres anden plade under navnet “Mosaïque”, der består af egne kompositioner og nøje udvalgte standards. Duoens musik tager afsæt i et levende sammenspil — nærmest som klassisk kammermusik. De får det bedste frem i hinanden. Det kan man høre på deres plade og mærke, når de spiller sammen. Musikken er ærlig, ind til benet og rummer en intimitet og umiddelbarhed, der kun findes efter et årelangt venskab. Dette giver musikken en tidsløshed og appelerer til den universelle lytter.

Begge musikere er på trods af deres unge alder efterspurgte musikpersonligheder i det danske miljø. De er kendt for deres alsidighed, nysgerrighed og høje tekniske og musikalske kunnen. Sammen har de spillet på et utal af scener: CPH Jazzfestival, Århus Jazzfestival, DR studio 3, Jazzhouse, Jazzhus Montmartre, P8 Live og adskillige flere. Udover at headline under deres eget navn, så har de spillet i utallige konstellationer med store jazznavne som: Carsten Dahl, Thomas Blachman, Jan Harbeck, Ben Besiakov, Christina von Bülow samt en række udenlandske navne.

I de seneste år har de begge søsat nye projekter hver for sig; OTOOTO samt Tabloid. I slutningen optrådte de begge på P8’s “Fredagsscenen”. Tidligere i 2020 producerede Wamberg sammen med bassisten Jonathan Bremer albummet “Lullaby & Drum machine” med sanger Klara Kristin, hvor han også spiller guitarrollerne på hele albummet. Derudover har han været medvirkende på pladen “Jorden rundt med Malene Kjærgård”, som vandt en DMA i kategorien børnejazz (2020), mens Oilly Wallace var nomineret i kategorien “Årets nye jazznavn” (2015) med sin debut EP “Fiol Sessions”, samt “Årets danske udgivelse” med Snorre Kirks album “Europa” (2014).

“To danske supertalenter imponerer med en plade, der emmer af ungdom og overskud.. Utroligt svært ikke at holde af.”
★ ★ ★ ★ (Henrik Palle, Politiken, april 2021)

Line-up:
Oilly Wallace (DK) – saxofon
Johannes Wamberg (DK) – guitar

Ved forevisning af billetten tilbyder Hotel Sidesporet 10% rabat på mad og drikke i forbindelse med koncerten.

Detaljer

Dato:
11 september
Tidspunkt:
15:00 - 17:00
Pris:
195 DKK
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, , , ,
Hjemmeside:
https://place2book.com/da/sw2/sales/grni6xuu0i

Arrangør

Holbæk Jazzklub
E-mail:
holjazz@gmail.com

Sted

Musikhus Elværket
Gasværksvej 9
Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Maps