AFLYST – Dreamcatcher 3.0
Dreamcatcher blev oprindeligt dannet for 25 år siden, i 1995. Dengang var det pianisten, Jørgen Emborg, der sad bag tangenterne. Bandet indspillede i 1997 deres første album, der høstede mange rosende anmeldelser. Album nr. 2 udkom i 2006. I 2019 genopstod bandet – nu med Mathias Heise og Rasmus Lund som nye medlemmer. Med Mathias Heise´s fænomenale mundharpespil, er der lagt en ekstra dimension til af bandets sound og udtryk, som kan beskrives som melodisk fusion med ingredienser af funk, jazz, latin og rock. Det meste af musikken er skrevet af bassisten, Peter Hansen, men der også numre af Per Gade og Jørgen Emborg.
Bobo Moreno – Bo Stief – Ole Kock Hansen
BEMÆRK – EKSTRAKONCERT KL. 1800
En eftermiddag med 3 stjerner!
Dansk trio i international klasse med sangeren Bobo Moreno, pianisten Ole Kock Hansen og bassisten Bo Stief. Tre stærke mænd viser følelser og spilleglæde i en trio, der er lige så vellydende som den er simpel: vokal, piano og bas. Uden sikkerhedsnet spiller de, med stor spontanitet, musik i verdensklasse og skaber koncerter, der både byder på ’grovswing’ og knappenålsstemning.
Genremæssigt befinder de sig mellem det bedste fra Pop, Rhythm & Blues og Jazz og med et sangvalg der spænder over Hendrix, Lennon, Joni Mitchell og Cole Porter.
AFLYST – Caroline Henderson
25 år efter at Caroline Henderson debuterede som solist med albummet ’Cinemataztic’, udsender hun sin første soloplade på dansk. Albummet ’Den danske sang’ udkommer d. 28. februar 2020, og i den forbindelse tager Caroline Henderson på turné. Første stop på turnéen bliver Holbæk Jazzklub – og vi glæder os!
’Den danske sang’ er en auditiv historie om livet som rejse, om at blive adopteret af et nyt land, om at lære et nyt sprog og forstå sig selv på ny gennem det fremmede. For Caroline Henderson har musikken spillet en kæmpe rolle i den proces, og på den nye plade har Caroline valgt at dykke ned i den danske sangskat og fortolke nogle betydningsfulde sange, som for hende har været en kærlig vejviser i det ukendte.
Niels Lan Doky Trio
Køb billet – EKSTRA KONCERT KL. 1800
I september 2020 tager jazzpianisten Niels Lan Doky på sin første landsdækkende Danmarksturné i over 10 år. Turnéen fået navnet “NIELS LAN DOKY 2020” og foreløbigt har 18 spillesteder fordelt ud over hele landet sikret sig en koncert med Niels Lan Doky og hans danske trio, som siden dannelsen i 2011 har høstet stor international anerkendelse, ikke mindst i lande som Japan, Sydkorea, Spanien og U.K., og albummet “Scandinavian Standards” udkom sågar hos Warner Music i USA i 2014.
Snorre Kirk & Stephen Riley
Den amerikanske tenorsaxofonist Stephen Riley har, sin unge alder til trods, allerede gjort sig tydeligt bemærket på den internationale jazzscene, efter at han som kun 17-årig kom med i både Harry Connick og Ray Charles’ orkestre, og efterfølgende har turneret og indspillet med nogle af jazzens allerstørste stjerner som Wynton Marsalis, Norah Jones og Marcus Roberts. Med en sublim, silkeblød lyd og et usædvanlig musikalsk overskud, der er helt fritaget for clichéer, er Riley af et utal anmeldere, musikere og jazzconnoisseurer blevet spået til at blive en af tenorsaxofonens helt store stilskabere i de kommende år.
DYNAMIC
Normalt er det et tilløbsstykke, når Holbæk Jazzklub smider en jazzsanger(inde) på programmet, så hvorfor så ikke prøve med hele fire sangere – på samme tid? Og kan du huske Manhattan Transfer, så skal du opleve DYNAMIC.
Vokalgruppen DYNAMIC blev grundlagt af amerikanske Paul Kim, da han flyttede fra San Francisco til København. Gruppen består af syv danske jazzmusikere fra København, med hver deres karriere og ”stemme”, og sammen har de skabt et unikt resultat, hvor de skaber bro mellem genre og musikalske jazz-epoker.
Repertoiret kan bedst beskrives som progressiv jazz og vokalarrangementer med tætte harmonier garneret med et twist af ”funky San Francisco”. Man får som sagt hurtigt ledt tankerne hen på den berømte vokalgruppe Manhattan Transfer, men DYNAMIC har udviklet deres helt egen unikke stil og ”sound”, hvor kombinationen af instrumenter, stemmer, rene acappella numre og solosang gør det til noget særligt.
Morten Haugshøj Group
I februar 2018 udkom Morten Haugshøj Group med albummet ”THE STREET DOCTOR”. Musikken kan bedst beskrives som både eksplosiv og lyrisk instrumentaljazz, hvor New York møder Norden med den stærke melodi i højsædet. ’’The Street Doctor’’ er originalkompositioner fra kapelmesterens egen hånd – undtagen ’’Pent-Up House’’ af Sonny Rollins.
Morten Haugshøj er en dansk, professionel jazzguitarist fra Aarhus og komponist, som har studeret en rum tid i New York ved verdensklasse-guitarister som Gilad Hekselman, Mike Moreno, Steve Cardenas og ikke mindst Jonathan Kreisberg. Han er etableret på den danske jazzscene og efterhånden brugt i mange sammenhænge og har blandt andet turneret med det amerikanske/europæiske band ’’Ommatidium’’ og har indspillet fire albums i eget navn med forskellige grupper.
Blonde Bass
Bassister elsker at hænge ud sammen, men i jazzverdenen spiller de ikke sammen så tit – som regel spiller de i hver sit orkester. Så selv om jazz-bassister mødes og spiller lidt duo eller ensemble, sker det sjældent i fuld offentlighed. Det skal der laves om på, så nu har Holbæk Jazzklub den udsøgte ære at byde velkommen til hele TRE kontrabassister!!
Ida Hvid, Kristin Korb og Helle Marstrand kendte hinanden som etablerede bassister i ind- og udland. En dag, ved en meget vellykket bas-jam, besluttede de at udbygge det gode groove og udvidede med vokal-arrangementer, percussion og originalt materiale. Tilsammen blev det til “Blonde Bass”.
Martin Taylor/Ulf Wakenius/Eric Wakenius
Tre af verdens bedste guitarister, Martin Taylor, Ulf Wakenius og Eric Wakenius er samlet og tilbyder en uforglemmelig koncertoplevelse – i guitarens navn. Publikum kan forvente et musikalsk møde som bygger bro mellem generationerne, ladet med engagement, lydhørhed og teknisk snilde. Musikken som bliver fremført er en unik blanding af musik, som spænder fra jazzen og til mellemøstlige toner. Repertoiret indeholder håndplukket amerikanske klassikere, samt egne kompositioner fra de tre herrer.
WonderBrazz
“Man bliver så glad til jeres koncerter” sagde en af bandets fans engang og WonderBrazz’ blanding af New Orleans Roots, World Music og Funk har en helt særlig vibe, der tiltaler folk i alle aldre, nationaliteter og kulturer, både hardcore jazzfans og de der aldrig kunne finde på at lytte til jazz.