Nancy Harms / Peter Rosendal Quartet

Køb billet

BEMÆRK – EKSTRAKONCERT KL. 1800. KLIK PÅ “LÆS MERE” FOR AT KOMME TIL BILLETLINKET
Nancy Harms er en amerikansk sangerinde, der trods sin unge alder, har cementeret sig som en fast del af den amerikanske østkysts jazzscene. Nancy Harms er født i det amerikanske midtvest i byen Clara i staten Minnesota, men er i øjeblikket bosiddende i New York.
Nancy og Peter Rosendal er gået sammen for at skrive ny musik, der beskriver Danmark, set igennem Nancys øjne. Musikken udgives i løbet af 2020.
Som danskere er vi ofte ret hurtige til at dømme os selv, og indimellem overser vi meget af det som er fantastisk ved vores lille land. Nancy har en kæmpe kærlighed til Danmark, og det er meget forfriskende at møde et positivt syn på vores skønne land!

Cathrine Legardh – Tribute to Monica Z

Køb billet – EKSTRA KONCERT KL. 1800

STEMNINGSFULD JAZZ & VISER PÅ SVENSK.
Her er en unik mulighed for at høre jazzsangerinden, Cathrine Legardh, i en stemningsfuld hyldest af det svenske jazzikon Monica Zetterlund. Det sker med to fremragende musikere; Jacob Christoffersen (piano) og Jesper Thorn (bas). Trioen har netop indspillet albummet 􏰁”En sång i en dröm”􏰁, der udkommer i foråret 2020.
Koncerten er varm, udadvendt, humoristisk, inderlig, hårrejsende 􏰀og på klingende svensk. Repertoiret er et udpluk af Monicas mange og alsidige musikperler 􏰀- nogle mere kendte end andre. Koncerten rummer således både folke- og revyviser samt jazzstandarder oversat til svensk af bl.a. Beppe Wolgers og Hasse og Tage, Povel Ramel samt Olle Adolphson 􏰀foruden sange fra samarbejdet med Bill Evans.

Amazing Christmas – AFLYST

AFLYST

I 2019 spillede AMAZING CHRISTMAS for en udsolgt Store Sal på Elværket, så hvorfor ikke gentage succesen? – og måske gøre det til en tradition. Oplevelsen var fænomenal, og så behøver du kun at gå til én koncert. Her får du nemlig det hele med tre fantastiske sangerinder, jazzsangeren Sinne Eeg, operasangeren Andrea Pellegrini og soulsangeren Christina Boelskifte, der indkapsler julens musikalske traditioner og byder på genhør med juleklassikere indenfor både klassisk, soul og jazz – om det så er Whitney Houston, Ella Fitzgerald eller Händels Messias. Så hvorfor gå til julekoncerter, hvor der kun er den ene eller den anden type musik, når du kan få det hele på en gang? I en koncert med højt til loftet og hvor julen samler musikken på tværs af genreskel.

Bobo Moreno – Bo Stief – Ole Kock Hansen

Køb billet – bemærk kl. 1800

BEMÆRK – EKSTRAKONCERT KL. 1800
En eftermiddag med 3 stjerner!
Dansk trio i international klasse med sangeren Bobo Moreno, pianisten Ole Kock Hansen og bassisten Bo Stief. Tre stærke mænd viser følelser og spilleglæde i en trio, der er lige så vellydende som den er simpel: vokal, piano og bas. Uden sikkerhedsnet spiller de, med stor spontanitet, musik i verdensklasse og skaber koncerter, der både byder på ’grovswing’ og knappenålsstemning.
Genremæssigt befinder de sig mellem det bedste fra Pop, Rhythm & Blues og Jazz og med et sangvalg der spænder over Hendrix, Lennon, Joni Mitchell og Cole Porter.

AFLYST – Caroline Henderson

AFLYST

25 år efter at Caroline Henderson debuterede som solist med albummet ’Cinemataztic’, udsender hun sin første soloplade på dansk. Albummet ’Den danske sang’ udkommer d. 28. februar 2020, og i den forbindelse tager Caroline Henderson på turné. Første stop på turnéen bliver Holbæk Jazzklub – og vi glæder os!
’Den danske sang’ er en auditiv historie om livet som rejse, om at blive adopteret af et nyt land, om at lære et nyt sprog og forstå sig selv på ny gennem det fremmede. For Caroline Henderson har musikken spillet en kæmpe rolle i den proces, og på den nye plade har Caroline valgt at dykke ned i den danske sangskat og fortolke nogle betydningsfulde sange, som for hende har været en kærlig vejviser i det ukendte.

DYNAMIC

Køb billet

Normalt er det et tilløbsstykke, når Holbæk Jazzklub smider en jazzsanger(inde) på programmet, så hvorfor så ikke prøve med hele fire sangere – på samme tid? Og kan du huske Manhattan Transfer, så skal du opleve DYNAMIC.
Vokalgruppen DYNAMIC blev grundlagt af amerikanske Paul Kim, da han flyttede fra San Francisco til København. Gruppen består af syv danske jazzmusikere fra København, med hver deres karriere og ”stemme”, og sammen har de skabt et unikt resultat, hvor de skaber bro mellem genre og musikalske jazz-epoker.
Repertoiret kan bedst beskrives som progressiv jazz og vokalarrangementer med tætte harmonier garneret med et twist af ”funky San Francisco”. Man får som sagt hurtigt ledt tankerne hen på den berømte vokalgruppe Manhattan Transfer, men DYNAMIC har udviklet deres helt egen unikke stil og ”sound”, hvor kombinationen af instrumenter, stemmer, rene acappella numre og solosang gør det til noget særligt.

The Ballroom Dance

Køb billet

Der danses alt for lidt i Holbæk Jazzklub – og det skal der gøres noget ved! Har du set ’Sygeplejeskolen’ og drømt dig hen til de tider, hvor man gik i den lokale jazzklub og fik en øl og dansede til jazzmusik, så har du nu muligheden. Holbæk Jazzklub er derfor stolte af at præsentere et af de lokale Big Bands – The Ballroom Big Band. Et 18 mands stort orkester, der har fundet sammen for at fuldføre orkestrets eneste mission: At få publikum op af stolene og ud på dansegulvet.

The Ballroom Big Band er IN THE MOOD, og under ledelse af dirigent Torben Puggaard og med sangerinden Margit Haar i front, er de en fest på scenen. Her er tale om humørfyldt spilleglæde og gedigent musikalsk håndværk, formidlet af velspillende musikere og legeglade solister.

Clara Vuust Kvartet feat. Francesco Cali

Køb billet

Den anmelderroste jazzsanger Clara Vuust har netop udgivet sit tredie album “Before You walk Away” – en kærlighedserklæring til den smukke melodi – i både amerikanske og europæiske jazz evergreens. I efteråret 2018 udkom Clara Vuust med et album, der er rundet af kærligheden til jazzen, men også i høj grad bærer en europæisk tone, der bringer tanken til lange sommeraftener i Italien og fransk chanson med den karakteristiske harmonika i centrum.
Til koncerten i Holbæk Jazzklub dykker kvartetten ned i nogle af Italiens smukke jazzstandards og evergreens med afstikkere til klassikere fra “The Great American Songbook”.

Paul Harrison Band & Angela Strandberg

Køb billet

Paul Harrison har føjet endnu et spændende navn, til sin mangfoldige stab af internationale musikere. Svenskefødte Angela Strandberg er et helt nyt bekendtskab for det danske publikum. Hun er bare 24 år, yderst scenevant, imponerende sikker på trompet, besidder en fabelagtig vokal og kan i den grad swinge et washboard. Mød Angela sammen med det skarpe mandskab i Paul Harrison Band – med det velkendte drive, dynamik og store musikalske overskud.

Blonde Bass

Køb billet

Bassister elsker at hænge ud sammen, men i jazzverdenen spiller de ikke sammen så tit – som regel spiller de i hver sit orkester. Så selv om jazz-bassister mødes og spiller lidt duo eller ensemble, sker det sjældent i fuld offentlighed. Det skal der laves om på, så nu har Holbæk Jazzklub den udsøgte ære at byde velkommen til hele TRE kontrabassister!!
Ida Hvid, Kristin Korb og Helle Marstrand kendte hinanden som etablerede bassister i ind- og udland. En dag, ved en meget vellykket bas-jam, besluttede de at udbygge det gode groove og udvidede med vokal-arrangementer, percussion og originalt materiale. Tilsammen blev det til “Blonde Bass”.