Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Henning Munk & Plumperne

13. november 2022 | 15:00 - 17:00

185 DKK

Hvis man har været i New Orleans og oplevet stemning og musikken, så bliver man automatisk i godt humør og ønsker sig tilbage. Desværre ligger New Orleans 7.976 km fra Holbæk Jazzklub, men så må New Orleans jo komme til Holbæk!

En af de mest legendariske musikere fra New Orleans Jazz’en og swingmusikken er den amerikansk jazzmusiker, Sidney Bechet, som blev født i New Orleans i 1897. Han spillede klarinet, men på en turné i Europa fandt han i London en sopransaxofon, som derefter blev hans hovedinstrument. Det blev også ham, der gjorde instrumentet til et betydeligt soloinstrumenter med sin let genkendelig store klang og sin store vibrato. Et enkelt af hans numre, Petite Fleur, blev en stor succes langt udenfor jazzkredse.

Men fortvivl ikke – Danmark har nemlig sin egen Sidney Bechet; Henning Munk Plum.

Orkesterleder Henning Munk Plum bliver i Tyskland kaldt for den danske Sidney Bechet. Kun få behersker sopransaxofonen som han. Henning inspirerer med sin drivende og mesterlig håndterede sopransax enhver forsamling og leder sit orkester og publikum igennem jazzens vidstrakte gadenet.

Repertoiret er en serie af standards, evergreens og klassikere inspireret af bl.a. Sidney Bechet og Louis Armstrong, og musikken bliver serveret med et swingende drive og overstadighed. Hennings medmusikanter er alle meget rutinerede udi jazzen og alle har i årtier spillet med i diverse bands i både ind- og udland. På trækbasun er det Morten Hertz, Björn Ekman håndterer banjoen og synger, Bjarne Christensen styrer kontrabassen, og Bjørn Otto Hansen betjener virtuost trommerne.

Så kig forbi Holbæk Jazzklub, så byder Henning Munk & Plumperne på robust glad swingende jazz med et fransk/amerikansk touch á la Sidney Bechet…

Line-up:
Henning Munk Plum (DK) – klarinet/sopransax
Morten Hertz (DK) – trombone
Björn Ekman (SE) – banjo/sang
Bjarne Christensen (DK) – kontrabas
Bjørn Otto Hansen (DK) – trommer

Ved forevisning af billetten tilbyder Hotel Sidesporet 10% rabat på mad og drikke i forbindelse med koncerten.

Detaljer

Dato:
13. november 2022
Tidspunkt:
15:00 - 17:00
Pris:
185 DKK
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, , ,
Hjemmeside:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/lverifvp6x

Arrangør

Holbæk Jazzklub
Email
holjazz@gmail.com

Sted

Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal)
Gasværksvej 9
Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Maps