Ulf Wakenius Group feat. Lars Jansson
Den svenske guitarist Ulf Wakenius har i mere end 40 år turneret verden rundt og indspillet med nogle af de største navne indenfor jazzen – herunder Oscar Peterson, Herbie Hancock, Pat Metheny, Mike Brecker, Jack DeJohnette, Ray Brown, Toots Thielemans, Kenny Kirkland, Dave Liebman, Chris Potter og vores egen Niels Henning Ørsted-Petersen (NHØP). En musiker af verdensklasse og som i hans egne gruppe nøje udvælger instrumentalister af højeste kaliber.