Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Bo Stief ”New Dreams ” med Poul Halberg

28 august | 15:00 - 17:00

195 DKK

To store danske musiklegender, guitaristen Poul Halberg og bassisten Bo Stief, har genoptaget samspillet. To af musikscenens allerbedste, virtuose og alsidige ikoner, som i årevis har sat deres personlige aftryk på musikken herhjemme, kan nu høres igen. De har gennem tiderne flittigt spillet live, i studiet, på tv og radio og med de bedste i meget forskellige genre: Sanne Salomonsen, Palle Mikkelborg, Halberg Larsen. DR Big Band, Lis Sørensen, Sebastian. Søs Fenger og Marie Bergman.

Halberg og Stief har spillet, produceret, arrangeret og indspillet albums igennem fire årtier og de har derfor en nærmest telepatisk forståelse for hinanden, når musikken spiller.

Bo Stief spillede i første udgaven af gruppen Halberg/Larsen, og Poul Halberg har været en altafgørende factor i alle Bo Stiefs grupper fra begyndelsen af 80’erne. Begge musikere har dybe rødder i jazz og rock, og har været en vigtig del af begge scener gennem hel deres alsidige karriere.

Det danske guitarikon Poul Halberg var komponisten, den ene halvdel og drivkraften bag 80’er hitbandet Halberg/Larsen. ”Magi i luften” var det store hit som Poul Halberg står bag. Poul Halberg var endvidere en væsentlig og afgørende del af musikken og bandet RayDeeOhh. Han spillede i mange år med Lis Sørensen, hvor både hans guitarspil og hans hits også her var en meget vigtig del. Halberg er fast komponist til de hits, man hører, når man ser Wikke & Rasmussens film. Nu har han gang i sin egen POWER TRIO og bandet HALBERG AND FREINDS, som spiller Halberg/Larsen hits.

Bo Stief er en musiker, der altid har søgt nye personlige veje som bassist og komponist. Bo Stief har en forunderlig, fantastisk og højt respekteret international kariere, som startede i Montmartre i København. Ben Webster, Stan Getz, Don Cherry, Dizzy Gillespie, Dexter Gordon, Miles Davis, Entrance, Sebastian, Kasper Winding og Sanne Salomonsen er nogle af de mange navne, som Stief har spillet med.

Topjazz og toprock/popmusikere har altså nydt godt af Bo Stiefs musikalitet. BO STIEF ”CHASING DREAMS” OG BO STIEF ”ONE SONG” og Playground Live er nogle af de bands, han gennem tiderne har ledet med stor succes, og som musiker og komponist har Bo Stiefs lyd og holdning en tæt tilknytning til den nordiske tone og nuet.

Bo Stief Poul Halberg Duo spiller et repertoire som bla. er stemningsfuldt, lyrisk, melodisk- nogle gange rocket, kaotisk, aggressivt, bluesy og legende humoristisk. Med andre ord: musik for alle!

Line-up:
Bo Stief (DK) – el-bas/kontrabas
Poul Halberg (DK) – guitar

Ved forevisning af billetten tilbyder Hotel Sidesporet 10% rabat på mad og drikke i forbindelse med koncerten.

Detaljer

Dato:
28 august
Tidspunkt:
15:00 - 17:00
Pris:
195 DKK
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, , , , ,
Hjemmeside:
https://place2book.com/da/sw2/sales/s72iuw41n3

Arrangør

Holbæk Jazzklub
E-mail:
holjazz@gmail.com

Sted

Musikhus Elværket
Gasværksvej 9
Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Maps