Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bobo Moreno – Bo Stief – Ole Kock Hansen

25. oktober 2020 | 15:00 - 17:30

195 DKK

BEMÆRK – EKSTRAKONCERT KL. 1800

En eftermiddag med 3 stjerner!

Dansk trio i international klasse med sangeren Bobo Moreno, pianisten Ole Kock Hansen og bassisten Bo Stief. Tre stærke mænd viser følelser og spilleglæde i en trio, der er lige så vellydende som den er simpel: vokal, piano og bas. Uden sikkerhedsnet spiller de, med stor spontanitet, musik i verdensklasse og skaber koncerter, der både byder på ’grovswing’ og knappenålsstemning.

Genremæssigt befinder de sig mellem det bedste fra Pop, Rhythm & Blues og Jazz og med et sangvalg der spænder over Hendrix, Lennon, Joni Mitchell og Cole Porter.

Trioen har etableret sig stærkt i det danske musikliv med mange, mange vellykkede koncerter. I august 2010 kom CD’en ”50 Ways To Leave Your Lover” og i 2013 udkom CD’en ”Dreamsville”. Begge CD’ere har fået overstrømmende og positive anmeldelser i ind- og udland.

Repertoiret er et bredt udvalg af sange, mange af dem kendte og med specielle budskaber, og sangene er omhyggeligt udvalgte. Numrene fortolkes i personlige udgaver og med de tre musikeres originale fingeraftryk. Trioens mangeårige erfaring, samspil og spilleglæde gør koncerterne til en nærværende oplevelse på allerhøjeste plan.

Bobo Moreno er nok en af de største danske sangere nogensinde. Bobo Morenos legende musikalske sang får i denne trio det fokus, som hans kæmpe talent fortjener. Bobo har er meget bredt repertoire, som han synger med utroligt overskud.

Ole Koch Hansens høje klasse klaverspil, både som akkompagnatør og solist, og Bo Stiefs brede klangfulde basspil på top plan fuldender trioen.

Ole Kock og Bo Stief har siden midt-tresserne været vigtige ikoner på musikscenen. De to har med deres åbne holdning til musikken spillet med de fleste bl.a. Miles Davis, Stan Getz, Toots Thieleman, Ben Webster, Dexter Gordon, Chet Baker, Sanne Salomonsen og mange flere.

De tre musikere har fundet en åben, underholdende og uhøjtidelig stil, som giver plads til velklingede, stemningsfyldt og virtuos musik for ALLE, så velkommen til en særlig eftermiddag i Holbæk Jazzklub

Line-up:
Bobo Moreno – vocal
Bo Stief – bas
Ole Kock Hansen – klaver

Ved forevisning af billetten tilbyder Restaurant Linden og Hotel Sidesporet 10% rabat på mad og drikke i forbindelse med koncerten.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_video link=”https://www.youtube.com/watch?v=b7UTMZyg4KE”][/vc_column][/vc_row]

Detaljer

Dato:
25. oktober 2020
Tidspunkt:
15:00 - 17:30
Pris:
195 DKK
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, , , , , ,
Hjemmeside:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/bsunb4iyv2

Arrangør

Holbæk Jazzklub
Email
holjazz@gmail.com

Sted

Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal)
Gasværksvej 9
Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Maps