Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

JAZZ/TAKES SUPERGROUP feat. Bill Evans, Niels Lan Doky, Felix Pastorius & Harvey Mason

1. maj 2023 | 20:00 - 22:30

395 DKK

I foråret 2021 drog Niels Lan Doky International Jazz Collective ud på en enestående og ambitiøs turné i de danske koncertsale med projektet og supergruppen MODERN STANDARDS SUPERGROUP. Turnéen dækkede Århus, København og Holbæk og bød på en stjernerække af internationale musikere. Der blev spillet to udsolgte koncerter i Holbæk – og det var en kæmpe succes!!

Nu gør de det igen – og med nye superstjerner!!! Og Holbæk Jazzklub er IGEN blevet spurgt, om vi vil lægge scene til et international collective – og selvfølgelig vil vi det. Og konceptet spiller kun to koncerter i Danmark – Århus og Holbæk.

I efteråret 2022 havde Niels Lan Doky International Jazz Collective premiere på sit seneste projekt med titlen JAZZ/TAKES SUPERGROUP. Fire legendariske musikere begiver sig ud på en musikalsk rejse baseret på et af Niels Lan Dokys mest succesrige koncepter: Jazz/Takes-koncertserien. Mens den kreative opgave for Jazz/Takes er kompleks, er konceptet enkelt: At fortolke kanonerne for veletablerede genrer af samtidsmusik – gennem jazzens linse. JAZZ/TAKES SUPERGROUP spiller en blanding af deres egne originale kompositioner og jazzfortolkninger af flagskibssange fra genrer som 90’er Grunge (Pearl Jam, Soundgarden, Alice In Chains, Nirvana, Soundgarden), 70’er Disco (Chic, Abba, Sister Sledge), French Electronic (David Guetta), Heavy Metal (Metallica), 90’er Hip Hop (Nas, Notorious B.I.G., A Tribe Called Quest), 70’er NY Post Punk (tv, Patti Smith, The Ramones), 80’er UK New Wave (New Order) og mange flere.

Niels Lan Doky har, foruden sig selv på scenen, samlet tre superstjernemusikere fra USA til at fremføre projektet.

Saxofonisten Bill Evans begyndte sin karriere i en alder af 21 år med Miles Davis, og det blev starten til mere end tre årtiers musikalske udforskninger som orkesterleder i egne bands. Til dato har han indspillet 26 solo-CD’ere. I øjeblikket turnerer han, foruden med Niels Lan Doky, med kunstnere som Robben Ford, Mike Stern og Randy Brecker.

Med sin egen stil har baslegenden Jaco Pastorius’ søn, Felix Pastorius, opnået udmærkelsen som en verdensklassemusiker og basvirtuos i et navn og ret. Han har turneret med den ikoniske jazz/fusion-gruppe Yellowjackets fra 2012 til 2015 og har også optrådt med folk som Bobby McFerrin, Victor Wooten, Jeff Coffin, David Gilmour og mange, mange flere.

Harvey Mason er en af de mest indspillede trommeslagere nogensinde. Hans CV afspejler en forbløffende alsidighed; Björk, James Brown, Celine Dion, Duke Ellington og Earth Wind & Fire er blot toppen af isbjerget. Hans mest berømte jazzværk inkluderer det banebrydende Herbie Hancock-album “Headhunters”, og han var også med til at skrive hitsangen “Chameleon”.

Udover at optræde, arrangere, komponere og producere musik har Niels Lan Doky arbejdet som filminstruktør, forfatter, spillestedsejer, foredragsholder, og han er blevet slået til ridder af HM Dronning Margrethe II af Danmark. International presse har kaldt ham “sin generations bedste pianist” og “en af de vigtigste pianister, som europæisk jazz har givet os i de sidste 45 år”.

Line-up:
Bill Evans (US) – saxofon
Felix Pastorius (US) – bas
Harvey Mason (US) – trommer
Niels Lan Doky (DK) – piano

Detaljer

Dato:
1. maj 2023
Tidspunkt:
20:00 - 22:30
Pris:
395 DKK
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:
, , , , ,
Hjemmeside:
https://www.internationaljazzcollective.com

Arrangør

Holbæk Jazzklub
Email
holjazz@gmail.com

Sted

Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal)
Gasværksvej 9
Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Maps