Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Cæcilie Norby – Tribute to Nancy Wilson

19. februar 2023 | 15:00 - 17:00

275 DKK

Cæcilie Norby har for længst fasttømret hendes position, som værende en af Skandinaviens mest alsidige og respekterede vokalister, og er desuden kendt at gå sine helt egne musikalske veje, hvad hun også gør denne eftermiddag, hvor hun fortolker en af de helt store amerikanske jazzsangerinder – Nancy Wilson.

Cæcilie Norby er født på Frederiksberg i en musikalsk familie, hvor hendes far Erik Norby var komponist, og hendes mor Solveig Lumholt var operasanger. Hun gik på Sankt Annæ Gymnasium, der er kendt for at udklække musikalske talenter, og Cæcilie Norby er med til at bekræfte dette.  Op gennem 80’erne og 90’erne var hun forbi en række jazzfusion og rockorkestre indtil hun i 1995 i New York, blev den første skandinaviske kunstner signet af Bruce Lundvall på det prestigefyldte amerikanske jazzlabel Blue Note Records, hvor hun udgav sine første fire solo-udgivelser. De blev stærkt rost og den første solgte i et for en jazzplade uhørt højt antal, nemlig over 70.000 eksemplarer. De næste tre fulgte trop i høje salgstal. Siden er der kommet yderligere seks soloplader, der alle har medvirket til at placere Cæcilie Norby som en af de mest markante sangere i Europa i sin generation.

Som datter af en operasangerinde og en klassisk komponist lå det måske i kortene, at Norby skulle gå den klassiske vej, hvis det ikke havde været for en enkelt LP med den amerikanske jazzsangerinde Nancy Wilson, der havde forvildet sig ind i forældrenes pladesamling. Norby fandt som 5-årig sin musikalske ”mor” i Nancy Wilson, der med sin overlegne musikalitet og et hitspækket pop/jazzrepertoire har beriget verden gennem en lang karriere.

Ved denne eksklusive koncert hylder Cæcilie Norby, sammen med saxofonisten Claus Waidtløw og en stjerne rytmegruppe, Nancy Wilson – og især hendes legendariske udgivelse med saxofonisten Cannonball Adderley. Glæd jer til en koncertoplevelse i verdensklasse!

Line up:
Cæcilie Norby – vocal
Claus Waidtløw – saxofon
Søren Bebe – piano
Christer Brødskov – bas
Janus Templeton – trommer

Ved forevisning af billetten tilbyder Hotel Sidesporet 10% rabat på mad og drikke i forbindelse med koncerten.

Detaljer

Dato:
19. februar 2023
Tidspunkt:
15:00 - 17:00
Pris:
275 DKK
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Holbæk Jazzklub
Email
holjazz@gmail.com

Sted

Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal)
Gasværksvej 9
Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Maps