“Kathrine Windfeld is a rising star on the European jazz scene, not least for her bold writing for her adventurous big band”
Jazzwise Magazine (UK)
The Guardian (UK) beskriver Kathrine Windfelds kompositioner som en sjælden kombination af power og elegance: En farverig blanding af sofistikerede harmoniske passager, fysiske grooves og poetiske ballader i eksplosive arangementer. Kathrine Windfeld Big Bandet har turneret i bl.a. England, Tyskland og Sverige og tæller 15 af de stærkeste yngre jazzprofiler i Skandinavien.
Windfelds fire bigband-udgivelser AIRCRAFT (2015), LATENCY (2017), ORCA (2020) og DETERMINATION (2021) er blevet rost til skyerne i førende internationale medier som Downbeat (USA), Le Monde (F) og Jazzwise (UK) og har ledt til en lang række priser og legater. I 2020 vandt hun den meget prestigefyldte pris “Rising Stars Jazz Award, European Edition” som medførte en turné på 7 førende europæiske festivaler. I 2022 modtager Windfeld den ærefulde Ben Webster Pris og har også en Danish Music Award og Carl Prisen i bagagen.