Sille & Palle – børnejazz
Til Sille og Palles koncert medvirker de helt unge verdensborgere i en spillevende børnkoncert, hvor musikken er både gamle klassikere fra den danske børnemusik-sangskat, som alle kan synge med på, egne kompositioner og de melodier der opstår helt spontant undervejs – så kridt danseskoene og husk dit instrument.
Sille Grønberg og Palle Windfeldt har dannet par i 30 år og er to af landets mest rutinerede musikere ud i koncerter og CD’er for børn med ca. 100 koncerter årlig i ind- og udland. Parret var bl.a. en del af børnjazzorkestret Djanzz og står bag musikken til Ramasjang-programmet ”Rosa fra Rouladegade”
”Fra første øjeblik havde de den store flok børn og voksne i deres hule hånd og legede sig gennem et medrivende show, der aldrig tabte pusten”
– Aarhus Jazzfestival
”KÆMPE TAK for super koncert. I havde de mange børn i ” jeres hule hånd” og børn, forældre, bedsteforældre, pædagoger mm fik en dejlig oplevelse. En flot start på festivalens righoldige fredags-program”
– Maribo Jazzfestival
Line-up:
Sille Grønberg – vokal/guitar
Palle Windfeldt – vokal/guitar