Peter Vuust Trio feat. Veronica Mortensen – Jazz & Wines

Køb billet

I samarbejde med Eriksen Vinhandel introducerer Holbæk Jazzklub et nyt koncept: Jazz & Wines.

Man siger, at vin og mad klæder hinanden, men hvad med vin og jazz? Alle kender vel fornemmelsen, når man går derhjemme og lytter til lidt god swingende jazz. Derfor har vi entreret med toppen af den danske jazzscene, som forlods har fået præsenteret en række udsøgte og udvalgte Rhône vine, som publikum skal smage i løbet af eftermiddagen – garneret med lidt kanapeer. Musikken er derfor valgt omhyggeligt af Peter Vuust, så den spiller op til de forskellige vine og deres historier og smagsoplevelser. Vinene er udvalgt og bliver præsenteret af Eriksen Vinhandel.

Vinsmagning incl. billetprisen – BEGRÆNSET ANTAL BILLETTER

Amazing Christmas

UDSOLGT

AMAZING CHRISTMAS – så behøver du kun at gå til én koncert. Julen er traditioner og en vigtig del er musikken og genhøret med juleklassikere indenfor både klassisk, soul og jazz – om det så er Whitney Houston, Ella Fitzgerald eller Händels Messias. Men, hvorfor gå til julekoncerter, hvor der kun er den ene eller den anden type musik, når du kan få det hele på en gang? I en koncert med højt til loftet og hvor julen samler musikken på tværs af genreskel.

DR Big Band & Sinne Eeg

Køb billet

Holbæk Jazzklub er stolte over at kunne præsentere DR Big Band og den danske jazzdiva Sinne Eeg, der tager på en eksklusiv release turne, hvor du kan høre numrene fra deres nye, fælles album. Med sin særlige kombination af lækker amerikansk ”sound” og cool nordisk spillestil er DR Big Band den perfekte ramme om vores internationalt anerkendte danske jazzdiva: Sinne Eeg.

Steen Rasmussen Quinteto feat. Josefine Cronholm

Køb billet

STEEN RASMUSSEN QUINTETO har for længst etableret sig som et af Danmarks i særklasse bedste musikalske bud på Brasiliansk inspireret jazz, med et personligt udtryk, dyb fortrolighed med genren og bestående af nogle af Danmarks bedste musikere. Alle orkestrets nu fem cd-udgivelser er blevet fornemt modtaget,- 2 af udgivelserne oven i købet DMA-JAZZ og CARLPRIS nominerede, ligesom Steen Rasmussen Quinteto er et af landets meget eftertragtede live bands.

Cæcilie Norby’s ‘European Sisters in Jazz’

Køb billet

UDSOLGT – UDSOLGT – UDSOLGT- UDSOLGT
Cæcilie Norby har for længst fasttømret sin position, som værende en af Skandinaviens mest alsidige og respekterede vokalister. Hendes udgivelser for det prominente tyske plade selskab Act records har høstet fantastiske anmeldelser worldwide med efterfølgende imponerende og talrige koncerttournéer i ind- og udland.