Bobo Moreno – Bo Stief – Ole Kock Hansen

Køb billet – bemærk kl. 1800

BEMÆRK – EKSTRAKONCERT KL. 1800
En eftermiddag med 3 stjerner!
Dansk trio i international klasse med sangeren Bobo Moreno, pianisten Ole Kock Hansen og bassisten Bo Stief. Tre stærke mænd viser følelser og spilleglæde i en trio, der er lige så vellydende som den er simpel: vokal, piano og bas. Uden sikkerhedsnet spiller de, med stor spontanitet, musik i verdensklasse og skaber koncerter, der både byder på ’grovswing’ og knappenålsstemning.
Genremæssigt befinder de sig mellem det bedste fra Pop, Rhythm & Blues og Jazz og med et sangvalg der spænder over Hendrix, Lennon, Joni Mitchell og Cole Porter.

Niels Lan Doky Trio

Køb billet – EKSTRA KONCERT KL. 1800

I september 2020 tager jazzpianisten Niels Lan Doky på sin første landsdækkende Danmarksturné i over 10 år. Turnéen fået navnet “NIELS LAN DOKY 2020” og foreløbigt har 18 spillesteder fordelt ud over hele landet sikret sig en koncert med Niels Lan Doky og hans danske trio, som siden dannelsen i 2011 har høstet stor international anerkendelse, ikke mindst i lande som Japan, Sydkorea, Spanien og U.K., og albummet “Scandinavian Standards” udkom sågar hos Warner Music i USA i 2014.

Snorre Kirk & Stephen Riley

Køb billet

Den amerikanske tenorsaxofonist Stephen Riley har, sin unge alder til trods, allerede gjort sig tydeligt bemærket på den internationale jazzscene, efter at han som kun 17-årig kom med i både Harry Connick og Ray Charles’ orkestre, og efterfølgende har turneret og indspillet med nogle af jazzens allerstørste stjerner som Wynton Marsalis, Norah Jones og Marcus Roberts. Med en sublim, silkeblød lyd og et usædvanlig musikalsk overskud, der er helt fritaget for clichéer, er Riley af et utal anmeldere, musikere og jazzconnoisseurer blevet spået til at blive en af tenorsaxofonens helt store stilskabere i de kommende år.

Morten Haugshøj Group

Køb billet

I februar 2018 udkom Morten Haugshøj Group med albummet ”THE STREET DOCTOR”. Musikken kan bedst beskrives som både eksplosiv og lyrisk instrumentaljazz, hvor New York møder Norden med den stærke melodi i højsædet. ’’The Street Doctor’’ er originalkompositioner fra kapelmesterens egen hånd – undtagen ’’Pent-Up House’’ af Sonny Rollins.
Morten Haugshøj er en dansk, professionel jazzguitarist fra Aarhus og komponist, som har studeret en rum tid i New York ved verdensklasse-guitarister som Gilad Hekselman, Mike Moreno, Steve Cardenas og ikke mindst Jonathan Kreisberg. Han er etableret på den danske jazzscene og efterhånden brugt i mange sammenhænge og har blandt andet turneret med det amerikanske/europæiske band ’’Ommatidium’’ og har indspillet fire albums i eget navn med forskellige grupper.

Martin Taylor/Ulf Wakenius/Eric Wakenius

Køb billet

Tre af verdens bedste guitarister, Martin Taylor, Ulf Wakenius og Eric Wakenius er samlet og tilbyder en uforglemmelig koncertoplevelse – i guitarens navn. Publikum kan forvente et musikalsk møde som bygger bro mellem generationerne, ladet med engagement, lydhørhed og teknisk snilde. Musikken som bliver fremført er en unik blanding af musik, som spænder fra jazzen og til mellemøstlige toner. Repertoiret indeholder håndplukket amerikanske klassikere, samt egne kompositioner fra de tre herrer.

Christina von Bülow/Claus Waidtløw 5 – Tribute to Stan Getz

Køb billet

Christina von Bülow og Claus Waidtløw er to af Danmarks mest anerkendte saxofonister. De har kendt hinanden i mere end 30 år, men optræder ikke ofte sammen. Det råder de bod på ved denne eksklusive turné, hvor de hylder en af deres fælles helte, den amerikanske tenorsaxofonist Stan Getz.