Bobo Moreno – Bo Stief – Ole Kock Hansen

Køb billet – bemærk kl. 1800

BEMÆRK – EKSTRAKONCERT KL. 1800
En eftermiddag med 3 stjerner!
Dansk trio i international klasse med sangeren Bobo Moreno, pianisten Ole Kock Hansen og bassisten Bo Stief. Tre stærke mænd viser følelser og spilleglæde i en trio, der er lige så vellydende som den er simpel: vokal, piano og bas. Uden sikkerhedsnet spiller de, med stor spontanitet, musik i verdensklasse og skaber koncerter, der både byder på ’grovswing’ og knappenålsstemning.
Genremæssigt befinder de sig mellem det bedste fra Pop, Rhythm & Blues og Jazz og med et sangvalg der spænder over Hendrix, Lennon, Joni Mitchell og Cole Porter.

AFLYST – Caroline Henderson

AFLYST

25 år efter at Caroline Henderson debuterede som solist med albummet ’Cinemataztic’, udsender hun sin første soloplade på dansk. Albummet ’Den danske sang’ udkommer d. 28. februar 2020, og i den forbindelse tager Caroline Henderson på turné. Første stop på turnéen bliver Holbæk Jazzklub – og vi glæder os!
’Den danske sang’ er en auditiv historie om livet som rejse, om at blive adopteret af et nyt land, om at lære et nyt sprog og forstå sig selv på ny gennem det fremmede. For Caroline Henderson har musikken spillet en kæmpe rolle i den proces, og på den nye plade har Caroline valgt at dykke ned i den danske sangskat og fortolke nogle betydningsfulde sange, som for hende har været en kærlig vejviser i det ukendte.

AFLYST – Four On Six

AFLYST

Holbæk Jazzklub er stolte af at kunne præsentere den vidunderlige, italienske gypsy-swing kvintet Four On Six.
Four On Six er fra Milano. De kønne, unge mænd i det humørspredende orkester startede med at spille sammen i 2010 og er nu velkendte i Italien. De har desuden spillet på adskillige klubber og festivaler i bl.a. Sydkorea, Japan, Frankrig, Belgien, Spanien, Schweiz, England og Sverige og kommer nu også Danmark. Kvintetten har indspillet flere albums og produceret en række musikvideoer.

The Ballroom Dance

Køb billet

Der danses alt for lidt i Holbæk Jazzklub – og det skal der gøres noget ved! Har du set ’Sygeplejeskolen’ og drømt dig hen til de tider, hvor man gik i den lokale jazzklub og fik en øl og dansede til jazzmusik, så har du nu muligheden. Holbæk Jazzklub er derfor stolte af at præsentere et af de lokale Big Bands – The Ballroom Big Band. Et 18 mands stort orkester, der har fundet sammen for at fuldføre orkestrets eneste mission: At få publikum op af stolene og ud på dansegulvet.

The Ballroom Big Band er IN THE MOOD, og under ledelse af dirigent Torben Puggaard og med sangerinden Margit Haar i front, er de en fest på scenen. Her er tale om humørfyldt spilleglæde og gedigent musikalsk håndværk, formidlet af velspillende musikere og legeglade solister.

Clara Vuust Kvartet feat. Francesco Cali

Køb billet

Den anmelderroste jazzsanger Clara Vuust har netop udgivet sit tredie album “Before You walk Away” – en kærlighedserklæring til den smukke melodi – i både amerikanske og europæiske jazz evergreens. I efteråret 2018 udkom Clara Vuust med et album, der er rundet af kærligheden til jazzen, men også i høj grad bærer en europæisk tone, der bringer tanken til lange sommeraftener i Italien og fransk chanson med den karakteristiske harmonika i centrum.
Til koncerten i Holbæk Jazzklub dykker kvartetten ned i nogle af Italiens smukke jazzstandards og evergreens med afstikkere til klassikere fra “The Great American Songbook”.

Blonde Bass

Køb billet

Bassister elsker at hænge ud sammen, men i jazzverdenen spiller de ikke sammen så tit – som regel spiller de i hver sit orkester. Så selv om jazz-bassister mødes og spiller lidt duo eller ensemble, sker det sjældent i fuld offentlighed. Det skal der laves om på, så nu har Holbæk Jazzklub den udsøgte ære at byde velkommen til hele TRE kontrabassister!!
Ida Hvid, Kristin Korb og Helle Marstrand kendte hinanden som etablerede bassister i ind- og udland. En dag, ved en meget vellykket bas-jam, besluttede de at udbygge det gode groove og udvidede med vokal-arrangementer, percussion og originalt materiale. Tilsammen blev det til “Blonde Bass”.

Peter Vuust Trio feat. Veronica Mortensen – Jazz & Wines

Køb billet

I samarbejde med Eriksen Vinhandel introducerer Holbæk Jazzklub et nyt koncept: Jazz & Wines.

Man siger, at vin og mad klæder hinanden, men hvad med vin og jazz? Alle kender vel fornemmelsen, når man går derhjemme og lytter til lidt god swingende jazz. Derfor har vi entreret med toppen af den danske jazzscene, som forlods har fået præsenteret en række udsøgte og udvalgte Rhône vine, som publikum skal smage i løbet af eftermiddagen – garneret med lidt kanapeer. Musikken er derfor valgt omhyggeligt af Peter Vuust, så den spiller op til de forskellige vine og deres historier og smagsoplevelser. Vinene er udvalgt og bliver præsenteret af Eriksen Vinhandel.

Vinsmagning incl. billetprisen – BEGRÆNSET ANTAL BILLETTER

Amazing Christmas

UDSOLGT

AMAZING CHRISTMAS – så behøver du kun at gå til én koncert. Julen er traditioner og en vigtig del er musikken og genhøret med juleklassikere indenfor både klassisk, soul og jazz – om det så er Whitney Houston, Ella Fitzgerald eller Händels Messias. Men, hvorfor gå til julekoncerter, hvor der kun er den ene eller den anden type musik, når du kan få det hele på en gang? I en koncert med højt til loftet og hvor julen samler musikken på tværs af genreskel.

DR Big Band & Sinne Eeg

Køb billet

Holbæk Jazzklub er stolte over at kunne præsentere DR Big Band og den danske jazzdiva Sinne Eeg, der tager på en eksklusiv release turne, hvor du kan høre numrene fra deres nye, fælles album. Med sin særlige kombination af lækker amerikansk ”sound” og cool nordisk spillestil er DR Big Band den perfekte ramme om vores internationalt anerkendte danske jazzdiva: Sinne Eeg.

Zier Romme Kvartet

Køb billet

Zier Romme var kun 11 år, da han kastede sin ungdommelige kærlighed på jazzmusikken og med en opvækst i en musikalsk familie på Falster, blev kimen til en karriere som jazzpianist lagt. Og helt særligt er det rytmiske drive, der strømmer ud af de tangenter, som Zier Romme lader fingrene danse henover. Der er et helt særligt swing, en eksplosiv energi og en udsøgt fornemmelse for både melodilinie og harmoni.