Cathrine Legardh – Tribute to Monica Z

Køb billet – EKSTRA KONCERT KL. 1800

STEMNINGSFULD JAZZ & VISER PÅ SVENSK.
Her er en unik mulighed for at høre jazzsangerinden, Cathrine Legardh, i en stemningsfuld hyldest af det svenske jazzikon Monica Zetterlund. Det sker med to fremragende musikere; Jacob Christoffersen (piano) og Jesper Thorn (bas). Trioen har netop indspillet albummet 􏰁”En sång i en dröm”􏰁, der udkommer i foråret 2020.
Koncerten er varm, udadvendt, humoristisk, inderlig, hårrejsende 􏰀og på klingende svensk. Repertoiret er et udpluk af Monicas mange og alsidige musikperler 􏰀- nogle mere kendte end andre. Koncerten rummer således både folke- og revyviser samt jazzstandarder oversat til svensk af bl.a. Beppe Wolgers og Hasse og Tage, Povel Ramel samt Olle Adolphson 􏰀foruden sange fra samarbejdet med Bill Evans.

AFLYST – Lars Jansson Trio

AFLYST

Svenske Lars Jansson er uden tvivl en af de største jazzpianister og komponister i Europa. Han har gennem fire årtier begejstret fans verden over med sit let genkendelige univers af iørefaldende og sangbare melodier med et tydeligt skandinavisk fodaftryk.
Janssons foretrukne format er klavertrioen, som han har dyrket i stor stil. Her får han vist hvilken stor pianist, han er. Igennem mere end 10 år har de nuværende musikere i Lars Jansson trio har spillet sammen. Det er blevet til en række pladeudgivelser samt utallige tourneer i Europa og Asien.

Amazing Christmas – AFLYST

AFLYST

I 2019 spillede AMAZING CHRISTMAS for en udsolgt Store Sal på Elværket, så hvorfor ikke gentage succesen? – og måske gøre det til en tradition. Oplevelsen var fænomenal, og så behøver du kun at gå til én koncert. Her får du nemlig det hele med tre fantastiske sangerinder, jazzsangeren Sinne Eeg, operasangeren Andrea Pellegrini og soulsangeren Christina Boelskifte, der indkapsler julens musikalske traditioner og byder på genhør med juleklassikere indenfor både klassisk, soul og jazz – om det så er Whitney Houston, Ella Fitzgerald eller Händels Messias. Så hvorfor gå til julekoncerter, hvor der kun er den ene eller den anden type musik, når du kan få det hele på en gang? I en koncert med højt til loftet og hvor julen samler musikken på tværs af genreskel.

Snorre Kirk & Stephen Riley

Køb billet

Den amerikanske tenorsaxofonist Stephen Riley har, sin unge alder til trods, allerede gjort sig tydeligt bemærket på den internationale jazzscene, efter at han som kun 17-årig kom med i både Harry Connick og Ray Charles’ orkestre, og efterfølgende har turneret og indspillet med nogle af jazzens allerstørste stjerner som Wynton Marsalis, Norah Jones og Marcus Roberts. Med en sublim, silkeblød lyd og et usædvanlig musikalsk overskud, der er helt fritaget for clichéer, er Riley af et utal anmeldere, musikere og jazzconnoisseurer blevet spået til at blive en af tenorsaxofonens helt store stilskabere i de kommende år.

Paul Harrison Band & Angela Strandberg

Køb billet

Paul Harrison har føjet endnu et spændende navn, til sin mangfoldige stab af internationale musikere. Svenskefødte Angela Strandberg er et helt nyt bekendtskab for det danske publikum. Hun er bare 24 år, yderst scenevant, imponerende sikker på trompet, besidder en fabelagtig vokal og kan i den grad swinge et washboard. Mød Angela sammen med det skarpe mandskab i Paul Harrison Band – med det velkendte drive, dynamik og store musikalske overskud.

Peter Vuust Trio feat. Veronica Mortensen – Jazz & Wines

Køb billet

I samarbejde med Eriksen Vinhandel introducerer Holbæk Jazzklub et nyt koncept: Jazz & Wines.

Man siger, at vin og mad klæder hinanden, men hvad med vin og jazz? Alle kender vel fornemmelsen, når man går derhjemme og lytter til lidt god swingende jazz. Derfor har vi entreret med toppen af den danske jazzscene, som forlods har fået præsenteret en række udsøgte og udvalgte Rhône vine, som publikum skal smage i løbet af eftermiddagen – garneret med lidt kanapeer. Musikken er derfor valgt omhyggeligt af Peter Vuust, så den spiller op til de forskellige vine og deres historier og smagsoplevelser. Vinene er udvalgt og bliver præsenteret af Eriksen Vinhandel.

Vinsmagning incl. billetprisen – BEGRÆNSET ANTAL BILLETTER

Amazing Christmas

UDSOLGT

AMAZING CHRISTMAS – så behøver du kun at gå til én koncert. Julen er traditioner og en vigtig del er musikken og genhøret med juleklassikere indenfor både klassisk, soul og jazz – om det så er Whitney Houston, Ella Fitzgerald eller Händels Messias. Men, hvorfor gå til julekoncerter, hvor der kun er den ene eller den anden type musik, når du kan få det hele på en gang? I en koncert med højt til loftet og hvor julen samler musikken på tværs af genreskel.

DR Big Band & Sinne Eeg

Køb billet

Holbæk Jazzklub er stolte over at kunne præsentere DR Big Band og den danske jazzdiva Sinne Eeg, der tager på en eksklusiv release turne, hvor du kan høre numrene fra deres nye, fælles album. Med sin særlige kombination af lækker amerikansk ”sound” og cool nordisk spillestil er DR Big Band den perfekte ramme om vores internationalt anerkendte danske jazzdiva: Sinne Eeg.

Steen Rasmussen Quinteto feat. Josefine Cronholm

Køb billet

STEEN RASMUSSEN QUINTETO har for længst etableret sig som et af Danmarks i særklasse bedste musikalske bud på Brasiliansk inspireret jazz, med et personligt udtryk, dyb fortrolighed med genren og bestående af nogle af Danmarks bedste musikere. Alle orkestrets nu fem cd-udgivelser er blevet fornemt modtaget,- 2 af udgivelserne oven i købet DMA-JAZZ og CARLPRIS nominerede, ligesom Steen Rasmussen Quinteto er et af landets meget eftertragtede live bands.

Zier Romme Kvartet

Køb billet

Zier Romme var kun 11 år, da han kastede sin ungdommelige kærlighed på jazzmusikken og med en opvækst i en musikalsk familie på Falster, blev kimen til en karriere som jazzpianist lagt. Og helt særligt er det rytmiske drive, der strømmer ud af de tangenter, som Zier Romme lader fingrene danse henover. Der er et helt særligt swing, en eksplosiv energi og en udsøgt fornemmelse for både melodilinie og harmoni.