Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal)
Flamenco Passion feat. Mikel Nordsø og Bjarke Falgren
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkFlamenco- og latininspirerede kompositioner hvor sydens varme, passion og temperament blandes med nordens stemningsfulde melodiske melankoli.
"De teknisk dygtige og kompositioner er stilistisk særdeles velproportionerede."
Gunde/Waidtløw-Tribute to StanGetz/Oscar Peterson
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkVed denne koncertrække hylder to af Dansk Jazz´s store personligheder, Ben Webster
prisvinder Henrik Gunde og Danish Music Award vinder Claus Waidtløw, to af jazzens
helt store mestre, Tenorsaxofonisten Stan Getz og pianisten Oscar Peterson.
Bjarke Falgren Quartet
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, Danmark"Mange fremhæver den prisvindende og 4- dobbelte grammyvinder Bjarke Falgren, som en spillemand der som få, kan få sin 300 år gamle sigøjnerviolin til nærmest at tale. Og som få kan bringe smil og følelser frem med sit udtryksfulde spil.
Svend Asmussen betragtede derfor også Bjarke som sin naturlige arvtager og bestemte, at Bjarke som den første skulle modtage “The Ellen & Svend Asmussen Prize 2017”.
Weather Report Project
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkMusikken er varm og stemningen sydlandsk. Sikken en energi, sikken et groove! De kan få musikken ud over scenekanten og samtidig nynner publikum ofte med på lange passager i flere af numrene.
Snorre Kirk European Quartet
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkTrommeslageren og komponisten Snorre Kirk har et orkester bestående af personlige og karakteristiske solister. Repertoiret er højst originalt og spilleglæde, nærvær og ikke mindst swing er i højsædet.
Snorre Kirk kommer til Holbæk med den internationale kvartet. Han træder ind i en ny og spændende fase som kapelmester.
Caroline Bugala/Kjeld Lauritsen trio
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkViolinisten Caroline Bugala dukkede spontant op til en af Kjeld Lauritsens jamsessions på La Fontaine for et par år siden og lagde publikum ned med sit fantastiske spil. Inden hun havde spillet sine 2 numre var hun engageret til en koncert på stedet og hun har siden været en kær gæst i klubben.
Birgitte Soojin sings BILLIE HOLIDAY
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkBillie og Birgitte har noget til fælles. De har begge en stor styrke og en enestående evne til at fremføre jazzens tekster på en så hjertegribende måde, at selv det banale fremstår som poesi.
Billie Holiday er en af Birgitte Soojins største musikalske inspirationer. Gennem smukke fortolkninger af de sange, som Holiday gjorde verdensberømte, vækker Birgitte den amerikanske sangerinde til live for en eftermiddag. Men Birgitte Soojin synger ikke blot det, som allerede er sunget. I stedet giver hun de smukke melodier sit eget fløjlsbløde, afdæmpede og elegante touch.
KRISTIN KORB-JOCELYN GOULD-KRISTIAN LETH
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkSwingende jazz på internationalt niveau.
Holbæk Jazzklub byder velkommen til Jazzbassist og sangerinde Kristin Korb, der har inviterer den amerikanske super-guitarist Jocelyn Gould og den danske jazztrommeslager Kristian Leth til en koncert i Holbæk Jazzklub.
Publikum kan forvente en aften fyldt med en bred vifte af jazzstandarder, originale kompositioner og improvisationer, der fremhæver hver musikers unikke stemme og interaktionen mellem dem. Denne trio af talentfulde kunstnere vil skabe et intimt og dynamisk rum, hvor jazzens essens vil blomstre og berige tilhørernes sjæle.
Venndt/Haugshøj/Sejthen Trio – A Trace of Toots
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkNyd en eftermiddag i selskab med Venndt/Haugshøj/Sejthen Trio, som fører dig igennem legendariske Toots Thielemans univers med "A Trace of Toots".
Repertoiret tager afsæt i et par kendte Thielemans-kompositioner og vignetter og bevæger sig derfra til nogle af de standards, som Toots også er kendt for at fortolke, for så at ende i Venndt ́s egne kompositioner, der hylder Toots, men også Thielemans ́ samarbejde med vores egen jazz-verdensstjerne Svend Asmussen.
Kodeordet er “leg” og musikken er derfor i højeste grad lagt an på improvisation og fortolkning af temaer og melodier og...ja, hvad, der så i øvrigt lige er tilstede i rummet den dag...med andre ord, en vaske ægte jazzkoncert!
Tango Orkestret
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkSå har Holbæk Jazzklub igen fornøjelse af at præsentere TANGO ORKESTERET, som består af landets absolut førende eksperter i tangomusik. Hver gang de har gæstet jazzklubben, har det været for fulde huse – og ikke uden grund. Den moderne argentinske tangos grundlægger, Astor Piazzolla, som ville have fyldt 100 år i 2021, det markerede Tango Orkesteret med en turne med et stærkt og fascinerende program med den argentinske tango mesters mest markante bidrag til musikhistorien – herunder Libertango og Adios Nonino. Og selvom vi skriver 2024, har orkesteret ikke lagt færdighederne på hylden.
Ulf Wakenius Group feat. Lars Jansson
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkFå billetter tilbage...
Vi beklager at høre, at Lars Jansson er blevet syg og derfor ikke kan optræde på søndag. Men vi er glade for at kunne meddele, at Henrik Gunde vil være med til at gennemføre koncerten sammen med Ulf Wakenius Group. Henrik Gunde er en talentfuld musiker, og vi er sikre på, at det bliver en fantastisk koncert alligevel.
Den svenske guitarist Ulf Wakenius har i mere end 40 år turneret verden rundt og indspillet med nogle af de største navne indenfor jazzen – herunder Oscar Peterson, Herbie Hancock, Pat Metheny, Mike Brecker, Jack DeJohnette, Ray Brown, Toots Thielemans, Kenny Kirkland, Dave Liebman, Chris Potter og vores egen Niels Henning Ørsted-Petersen (NHØP). En musiker af verdensklasse og som i hans egne gruppe nøje udvælger instrumentalister af højeste kaliber.
UDSOLGT – Mads Tolling Quartet feat. Jacob Fischer
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkUDSOLGT.
Mads Tolling og Jacob Fischer hører til den absolutte elite af verdens jazzmusikere. De to har med Mads’ kvartet turneret Skandinavien tyndt de seneste år, og har bl.a. fejret Svend Asmussens 100 års fødselsdag og senere mindet ham. Denne eftermiddag vil Jacob og Mads samarbejde med de unge dygtige musikere, bassisten Matthias Petri og trommeslageren Andreas Svendsen.
Programmet står på musik fra “Jazzviolinens Mestre,” som udover vores egne Finn Ziegler og Svend Asmussen, tæller så prominente navne som Stephane Grappelli, Jean-Luc Ponty, Stuff Smith og Joe Venuti. Mads og Jacob har i 2023 udgivet CD’en Masters of Jazz Violin.
Amazing Christmas
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkAMAZING CHRISTMAS - JULENS SMUKKESTE KONCERTOPLEVELSE
De to eminente jazz- og soulsangerinder, Sinne Eeg og Christina Boelskifte, inviterer til julens mest storslåede koncertoplevelse – AMAZING CHRISTMAS. De akkompagneres af superpianisten Jacob Christoffersen, bassisten Morten Ramsbøl, trommeslageren Rasmus Kihlberg samt to af landets bedste korstemmer; Johnny Jørgensen og Mette Dahl Trudslev.
Magien breder sig for alvor i landets kirker, kulturhuse og koncertsale, når Sinne Eeg og Christina Boelskifte byder på gribende gospel, sjælfuld soul og swingende jazz, der omfavner publikum og vækker følelser til live.
Med sublim vokal og glimt i øjet fortolker de to sangerinder velkendte juleklassikere fra Whitney Houston, Ella Fitzgerald og Disney samt en bred vifte af julens traditionelle danske og udenlandske sange.
Sinatra Syndicate Christmas
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkDecember skal skydes i gang, og hvilken bedre anledning end at invitere et 11-mand stort Big Band! Sinatra Syndicate er en hyldest til 50’erne og 60’erne og Frank Sinatras evigtgyldige repertoire. Klassiske skatte for musikere og elskede ikoner for masserne, og denne søndag gæster de Holbæk Jazzklub. Vær beredt!
I front står Henrik Egholm, i rollen som "Ol` Blue Eyes”, og sammen med Sinatra Syndicate leverer han et sandt overflødighedshorn af Sinatras allerstørste hits. Egholms format og fornemmelse for den helt rigtige ’sound’ og crooner- stemning, har gjort ham til en af landets mest efterspurgte sangere inden for genren. Henrik Egholm leverer vokalen med stor overbevisning, det samme gælder de musikalske arrangementer, inspireret af de klassiske album fra 50’erne og frem, kendetegnet ved autentisk stemning og velklingende arrangementer, tro mod de originale udgaver.
Yasmins Børne Afro
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkTo drenge bliver bedste venner, og det fører dem på en safaritur til Afrika med frække aber og masser af sjov og ballade. Alt sammen krydret med sprudlende afrikanske rytmer og smittende livsglæde, og hvor alle inviteres med til både at synge, klappe, rappe og danse.
Aldersgruppe: 3 år og opefter.
EN DEL AF HOLBÆK JAZZ KLUB MINIJAZZ FESTIVAL
Kansas City Stompers
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkI dagens besætning hedder sangerinden Lynette Koyana. Bag hende garanteret en flok professionelle musikere, at de tilsammen vil de gøre, hvad de kan for at leve op til de stolte traditioner for varemærket Kansas City Stompers
EN DEL AF HOLBÆK JAZZ KLUB MINIJAZZ FESTIVAL
The Ballroom Dance
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkOBS: KONCERTSTART ÆNDRET TIL KL: 20:00
Ballroom Big Band leverer swingende dansemusik, der blæses langt ud over scenekanten - Ballroom Bigband er IN THE MOOD.
EN DEL AF HOLBÆK JAZZ KLUB MINIJAZZ FESTIVAL
GUNDE – BODILSEN – LUND: MOODS
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkTrioen Gunde-Bodilsen-Lund er 3 musikere der lyder som en samlet enhed - en organisme der ånder sammen og former musikken i nuet. Melodiske temaer leges med, vendes og drejes og små historier skabes med musikalske indspark fra hver enkelt af trioens medlemmer.
Deres musik har flere lag i sig, hvor den umiddelbare oplevelse vil være indbydende og nem at gå til, men hvor musikken for alvor åbner sig, når man kradser i overfladen og lytter på de samtaler der er mellem instrumenterne - som sammen skaber den musikalske helhed.
A Good Time – DR BIG BAND spiller Thad Jones
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkDR Big Band og chefdirigent Miho Hazama hylder legenden Thad Jones, som i år ville være fyldt 100 år. Med afsæt i det skelsættende album ’A Good Time Was Had By All’ stiller vi skarpt på Thad Jones’ stærke år med DR Big Band i historiske rammer hos Holbæk Jazzklub i Store Sal på Musikhus Elværket.
Thad Jones er en af de største personligheder i bigband-musikkens historie, og satte samtidig sit stærke præg på DR Big Band som bandets leder fra 1977 til 1985. Thad Jones var manden, der for alvor satte DR Big Banles/79jza4jepsd på verdenskortet, ved at udvikle orkesterets helt egen ’sound’. Han lyttede til hver enkelt musikers særpræg og det lykkedes ham, at skabe en særlig, fælles lyd i sit danske orkester.
Niels Lan Doky Trio – 2 koncerter – kl. 15:00 og kl. 18:30
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkHolbæk Jazzklub er stolte over at kunne præsentere Niels Lan Doky Trio i hele to intimkoncerter på samme dag i Lille Sal på Musikhuset Elværket – henholdsvis kl. 1500 og kl. 1830. Der er et begrænset antal billetter.
Siden sidste turné i Danmark i 2020 med 20 koncerter for begejstrede publikummer over hele landet har Niels Lan Doky haft travlt med en række samarbejder og internationale projekter med nogle af musikverdenens største navne (bl.a. Billy Cobham, Lenny White, Darryl Jones, Lenny White, Mike Stern, Randy Brecker, Bill Evans, Lisa Nilsson, Manu Katché, Steve Rodby, Paul Wertico, Albert "Tootie" Heath, m.fl.), men har nu afsat tid til at turnere i Danmark igen i 2023, sammen med sin danske trio.
Niels Jørgen Steens THE A-TEAM
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkTHE A-Team er spækket med stjerner fra den danske jazzscene. En koncert med dette orkester er kendetegnet af lige dele seriøsitet og begejstring på scenen, noget musikerne til fulde altid lykkes med at formidle til publikum. Musikerne er alle dygtige instrumentalister, som hver især er i stand til at aflevere soli af høj kvalitet.
Pianisten Niels Jørgen Steen fungerer ikke bare som orkesterleder, men også som musikalsk konferencier, når han i løbet af koncerten med sin lune og underspillede humor præsenterer de forskellige musikere og musikken, der repræsenterer et bredt udsnit af jazzen med både elementer fra swing, bebop og rhythm & blues.
Jacob Fischer Gypsy Jazztrio
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkJazz skal der til, når Holbæk åbner sluserne for årets havnefestival, Skvulp. Derfor har Holbæk Jazzklub kastet sig på banen og allieret sig med en af Danmarks fineste guitarister – Jacob Fischer.
Sille & Palle – BØRNEJAZZ
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkTag mor, far, mor/farmor og mor/farfar i hånden og kom med til festlig jazz.
Til Sille og Palles koncert medvirker de helt unge verdensborgere i en spillevende børnkoncert, hvor musikken er både gamle klassikere fra den danske børnemusik-sangskat, som alle kan synge med på, egne kompositioner og de melodier der opstår helt spontant undervejs – så kridt danseskoene og husk dit instrument.
Kathrine Windfeld Big Band
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkSå præsenterer Holbæk Jazzklub igen et Big Band - og det altid en fornøjelse, når den store sal på Elværket bliver fyldt med "jazzy tones". Kathrine Windfelds kompositioner bliver beskrevet som en sjælden kombination af power og elegance: En farverig blanding af sofistikerede harmoniske passager, fysiske grooves og poetiske ballader i eksplosive arangementer. Kathrine Windfeld Big Bandet har turneret i bl.a. England, Tyskland og Sverige og tæller 15 af de stærkeste yngre jazzprofiler i Skandinavien.
JAZZ/TAKES SUPERGROUP feat. Bill Evans, Niels Lan Doky, Felix Pastorius & Harvey Mason
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkI foråret 2021 drog Niels Lan Doky International Jazz Collective ud på en enestående og ambitiøs turné i de danske koncertsale med projektet og supergruppen MODERN STANDARDS SUPERGROUP. Turnéen dækkede Århus, København og Holbæk og bød på en stjernerække af internationale musikere. Der blev spillet to udsolgte koncerter i Holbæk - og det var en kæmpe succes!! Nu gør de det igen – og med nye superstjerner!!! Og Holbæk Jazzklub er IGEN blevet spurgt, om vi vil lægge scene til et international collective – og selvfølgelig vil vi det. Og konceptet spiller kun to koncerter i Danmark – Århus og Holbæk.
Fire legendariske musikere begiver sig ud på en musikalsk rejse baseret på et af Niels Lan Dokys mest succesrige koncepter: Jazz/Takes-koncertserien. Mens den kreative opgave for Jazz/Takes er kompleks, er konceptet enkelt: At fortolke kanonerne for veletablerede genrer af samtidsmusik - gennem jazzens linse.
Balthazars Karaffel
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkBalthazars Karaffel er en ny trio på den danske jazzscene, og dens geografiske afsæt er Aarhus området. Med en kombination af guitar, Hammond B3-orgel og trommer følger musikerne nøje opskriften for den vanlige instrumentering i en såkaldt orgeljazz-trio, som jo er et bassist-løst foretagende, hvor basrollen i stedet varetages af organisten på det nederste klaviatur og/eller med fødderne hen over baspedalerne.
Det overordnede musikalske udtryk kan karakteriseres som melodisk, ”bluesy”, dynamisk varieret, og ofte med en på samme tid cool og energisk swingende rytmisk fremdrift. I den henseende viderefører Balthazars Karaffel den amerikanske orgeljazz-stil, som i form af trioer og kvartetter havde sin storhedstid i 1950’erne og 1960’erne, med organisten Jimmy Smith som et af allermest fremtrædende.
Alice Carreri & The Sidecar Trio
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, Danmark”Det er raffineret og rowdy. Det er sofistikeret og sassy. Det er frækt og fornemt”. Sådan beskriver Alice Carreri og hendes musikere sig selv, og det er sådan Holbæk Jazzklub vil have det, når vi slår dørene op til en meget særlig koncert, med en fantastisk sangerinde og hendes ligeså fantastisk trio til at bakke hende op.
Dette spritnye band forener det sofistikerede ved 20’ernes jazzperler med saftig og eksplosiv 60’er-jazz fra Frankrig og Italien, der hensætter publikum til et dampende dansegulv i Paris 1929 eller til en folkefest på en piazza anno 1962.
Kristin Korb Trio
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkHolbæk Jazzklub er meget stolte og glade for at kunne præsentere den amerikanske bassist og vocalist Kristin Korb sammen med sin faste trio, med Magnus Hjorth på klaver og Snorre Kirk på trommer. Denne fantastiske trio har været en fast konstellation i snart 10 år og har gæstet Holbæk Jazzklub med stor succes ved flere lejligheder.
Der er få bassister, der kan synge, og der er endnu færre, der kan gøre det godt. Kristin Korb er en af de kunstnere, der får dig til at glemme, at hun spiller bas, når du hører hendes krystalklare stemme. Inspireret af dengang musikken var romantisk og gav dig lyst til at danse, inkarnerer Kristin den ånd og tager publikum med på rejsen.
Cæcilie Norby – Tribute to Nancy Wilson
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkCæcilie Norby har for længst fasttømret hendes position, som værende en af Skandinaviens mest alsidige og respekterede vokalister, og er desuden kendt at gå sine helt egne musikalske veje, hvad hun også gør denne eftermiddag, hvor hun fortolker en af de helt store amerikanske jazzsangerinder – Nancy Wilson.
Amati Schmitt Gypsy Quintette
Holbæk Jazzklub (Elværket Lille sal) Gasværksvej 9, Holbæk, DanmarkGypsy Jazz i verdensklasse er ingen overdrivelse, når Amati Schmitt Gypsy Quintette står på scenen. Der opstår en nærmest magisk stemning, og det er absolut det tætteste man kommer en moderne udgave af Django Reinhardts fængslende musik.
Den franske legendariske Gypsy Jazz guitarist, violinist og vokalist Dorado Schmitt har følge af sin søn Amati Schmitt – verdensklasseguitarist samt en rytmegruppe bestående af Francko Mehrstein, Gino Roman og vor egen Esben Strandvig.